lørdag den 7. juli 2012

Velkommen til min blog.....

Velkommen til min blog..


I år er mine drømme gået i opfyldelse og jeg har fået min helt egen have! Hvor heldig kan man være?
Min mand og jeg er blevet både førstegangs husejere og haveejere!
Vores nybyggede hus blev færdigt udenpå i sensommeren 2011 - og vi tog arbejdshandskerne på og gik igang med det indvendige selv. Dernæst var den brune jordbunke udenfor, der skulle blive til vores helt egen have, det næste projekt.
Som sagt har jeg altid haft en drøm om at skabe min egen have. Jeg tror det startede med at jeg som barn så filmen " The Secret Garden" - hvor en smuk og forfalden engelsk have var omdrejningspunktet.
Siden da har især den engelske havestil haft en særlig plads i mit hjerte, lige fra parker til cottage gardens og den stil er da også den bagvedliggende inspiration for min egen have.
Her på bloggen vil I kunne følge med i projekter, drømmende, inspiration og den spirende tilblivelse af vores have her i Ellekilde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar